En dag fyldt med kærlighed

I en hverdag hvor den ene dag tager den anden, kan man komme til at glemme at fortælle, hvor meget man holder af hinanden. Mors Dag er derfor den perfekte anledning til at fortælle din mor, veninde, bonusmor, bedstemor eller andre dejlige mennesker, du har i dit liv, hvor meget du holder af dem. Der er intet som et helt personligt kort til at vise og fortælle, hvor meget i holder af hinanden. I et personligt kort som dette, er der lagt tanker, kreativitet og ikke mindst kærlighed i. Vi er vilde med det!

Her guider vi dig til, hvordan du kan lave dit helt eget kort, til en du holder af - du kan bare ændre teksten på forsiden for at gøre kortet helt personligt.

Se videoen længere nede på siden, hvor vi viser, hvordan du kan lave kortet.

Et blomstrende kort

Det kræver næsten ingenting, at lave dette smukke kort, og når du bruger blomster fra Queen® Flowers, kan de ovenikøbet holde sig et stykke tid, selv uden vand.

Du skal bruge:

Karton eller et kort

Silkepapir 

Snor, saks og lim 

Smukke Queen® Flowers blomster i lige de farver, du bedst kan lide

Lad os hylde alle de seje kvinder i verden, og gøre noget ekstra ud af Mors Dag.