Skab en hyggelig julestemning med Queen® Flowers

December har meldt sin ankomst, og en skøn julemåned bydes velkommen! I en kold tid som denne har vi brug for varme, hygge og nærvær. Derfor forvandler vi hvert år vores vante rammer til et fortryllende julehjem. Friske blomster fra Queen® Flowers er perfekt til dette, der sammen med julepynt og levende lys bringer den helt rigtige julestemning frem hos dig og dine kære.

Hos Queen® Flowers kommer julen tidligt i år, og vi giver dig derfor en lille julegave før tid. Nemlig en masse DIY guides og inspiration til en kreativ jul, der både kan bestå af smukke, blomstrende adventskranse, juledekorationer og borddækninger.

Dæk et smukt julebord med blomstrende bordpynt

Skal du julehygge med familien eller holde julefrokost for dine venner? Så skru op for julestemningen ved at dække et magisk julebord med smukke blomster. Pynt det eksempelvis med levende lys, blomstrende sløjfer, eller mini potteplanter. Så er rammerne til årets helt store julefest sat, og du vil med sikkerhed imponere dine gæster.

Kalanchoe fra Queen® Flowers fungerer som et perfekt og holdbart alternativ til den traditionelle julestjerne, der ofte bruges på julebordet og til diverse juledekorationer. Queen® Flowers er den perfekte juleblomst, fordi den blomstrer og spreder julestemning hele december - og ikke kun til den korte juleanledning.

DIY adventskrans og andre smukke juledekorationer

Der er ikke noget bedre end at julehygge med sin familie i kalenderlysets eller adventskransens skær, mens man tæller ned til juleaften. Begge juledekorationer kan laves med vores smukke, langtidsholdbare blomster i en klar snehvid eller dyb julerød. Du kan også kaste dig over at lave et kreativt, blomstrende julelandskab til vindueskarmen i selskab med familiens mindste.

Hent inspiration her og se, hvordan du nemt laver en flot og holdbar adventskrans med blomster fra Queen® Flowers.

Lad juletraditionerne blomstre hele december

Julen er forbundet med mange hyggelige julestunder og traditioner, som både nydes af store og små. På daglig vis tæller vi ned til juleaften med kalenderlys, som du kan placere i en smuk halvkugle af hvide blomster for at få et vinterligt udtryk derhjemme.

Levende lys, hvide kjoler og optog føres frem af en lille luciabrud, når vi den 13. december fejrer lyset og den hellige Lucia på Luciadag. Her kan den traditionelle krone skiftes ud med en blomstrende hvid Queen® Flowers-krans med lys på toppen, som vil give luciaoptogets beskuere en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Traditionen tro pynter vi vores hjem med julepynt og juledekorationer i løbet af december, hvor blomster er et fint element til at sprede liv, varme og et moderne udtryk i dit julehjem. Vores potteplanter og julebuketter fungerer smukt i sin enkelthed, men kan også bruges til en fortryllende juleborddækning eller kreativ gaveindpakning, når vi skal samles juleaften. Det siges, at julen er hjerternes fest, og særligt i denne tid vil vi gerne glæde vores kære. Gør året julegaver ekstra personlige ved at tilføje en blomstrende julekrans ved gavebåndet eller vedlægge en blomsterstilk ved til-og-fra kortet.

Er du på udkig efter mere inspiration? Find flere juledekorationer og DIYs på vores Instagram og Facebook i løbet af november og december, så vi sammen kan få decembers juletraditioner til at blomstre. 

Blomstrende julekugler til træet

Juleaften er ofte højdepunktet ved den søde juletid. Her emmer hjemmet af julestemning, og vi samles med vores kære familie fra nær og fjern. Julemaden er i ovnen, salmehæftet ligger klar, og juletræet står smukt pyntet i stuen. Ønsker du at gøre lidt ekstra ud af juletræet i år? Så pynt det med hjemmelavede julekugler af blomster, der på elegant vis supplerer det traditionelle julepynt. Med vædet oasiskugler som base blomstrer disse kreative julekugler i ugevis, så du kan nyde synet af dem længe.

Vi hjælper dig step-by-step til at pynte juletræet. Blot se vores nemme DIY til blomstrende julekugler her

Send en julehilsen

I en kold tid varmer en sød julehilsen ekstra meget. Måske foretrækker du selv at give den i form af en hjemmelavet julekrans med ønsket om en glædelig jul? Eller blot nemt og enkelt ved at sende en kærlig hilsen med posten? Vores julebuketter med smukke juleblomster og glitrende julekugler fungerer som den perfekte julehilsen til den, du har kær. Du kan vedlægge et personligt julekort med dine bedste ønsker om en skøn juletid.

Med en julebuket fra Queen® Flowers er du sikret at sprede julestemning og glæde hele december, da den med garanti står flot i mindst 3 uger. Julebuketten fås i både rød og hvid - ligeledes som gavesæt med lækker chokolade.