da se en de tr



Forårsstemning i boligen

Vores drømme om forår handler om blomstrende planter og klar blå himmel. Den blå himmel kan vi ikke love, men til gengæld er vi leveringsdygtige i smukke blomstrende forårsplanter og blomster. Foråret har meldt sin ankomst, og det er en god anledning til at bringe masser af lyse farver ind i hjemmet. En oplagt måde at skabe lys og liv i hjemmet på, er ved at pynte med flotte forårsbuketter. Med Queens® store udvalg af smukke forårsblomster i et væld af fine lyse farver, kan du nemt sammensætte flotte buketter af afskårne blomster. Du kan også vælge at kreere friske forårsdekorationer af vores kalanchoe, som giver forårsstemning til selv det mest vintertrætte hjem. Vi vil vove at påstå, at de rigtige planter kan forvandle dit hjem, og en flot forårsbuket eller dekoration af Queen® blomster er et godt bud på, hvordan du nemt og hurtigt kan bringe kreativitet ind i hjemmet.


Når græsset begynder at gro, blomsterne springer ud, og verden igen bliver grøn, er det tid til at tyvstarte sommeren. En god måde at gøre dette på, er ved at fylde dit hjem med flotte forårsblomster fra Queen®, så dit hjem kan matche naturen udenfor. Med en mangfoldighed af farver, kan du hurtigt tilføre dit hjem et frisk forårspust. På den måde er du også forberedt på, at det gode forårsvejr måske lader vente på sig. I stedet for at sukke over en grå regnvejrsdag i april, kan du med smukke forårsdekorationer og buketter fra Queen® skabe din egen forårsstemning indendørs.


Ligger du mon inde med gode forårstips til brugen af vores kalanchoe? I så fald er du meget velkommen til at dele dem med os, enten på Facebook eller på Instagram. Vi elsker nemlig at følge med i, hvordan vores blomster bliver brugt til dekoration. Vi hedder ”Queenflowersdk”.

Lav kreative forårsdekorationer

Mange forbinder forår med grønne planter og blomster, der springer ud. Selvom dette ofte hører sig til udendørs, kan du sagtens skabe forårsstemning med forårsbuketter og forårsdekorationer indendørs. For eksempel kan du samle adskillige Queen® blomster i en klynge i vindueskarmen eller på et bord i din stue, og derved skabe et massivt grønt og frodigt udtryk. Du kan supplere med afskårne Queen® blomster i flotte vaser. Tænk på, at der både skal være høje og lave Queen® blomster i din dekoration, for på den måde kommer den til at fremstå som en frodig forårshave, midt i stuen. Det er lige til at blive i godt humør af, for blomster og planter er forunderligt gode til at skabe forårsstemning.


Når du vælger vaser til dine Queen® blomster, så sørg for, at de har forskellige størrelser. Således giver du nemlig din forårsdekoration forskellige niveauer, så der både er noget lavt og højt i vindueskarmen eller på bordet. Det skaber liv, og blomsterne kommer bedst muligt til syne. Du kan nemt blande vaser i mange forskellige materialer. Dog kan du med fordel holde dig til få farver. Det gælder også, når du udvælger dine Queen® blomster. Vælg en eller to farver, så du er sikker på, at din forårsdekoration har en fin sammenhæng.



Ved at plante flere Queen® blomster sammen, kan du skabe fine og fyldige dekorationer. Find en skål i en passende størrelse, og plant blomsterne tæt sammen, så de udfylder skålens størrelse. Du kan lave de dekorative sammenplantninger af Queen® blomster i forskellige farver, eller du kan vælge at holde din forårsdekoration stilren i en enkelt farve. Planternes størrelse kan varieres, alt efter hvor stor en dekoration, du ønsker.
Her på billedet er der brugt fire Queen® miniplanter. 
Få flere inspirationstips via linket nedenfor.


Inspirationstips

Blomstrende forårsglæde

Blomsterne fra Queen® findes i mange forskellige farver og nuancer, som giver dig en dejlig forårsstemning i dit hjem. Foruden Queen® blomsternes smukke ydre, er deres unikke egenskab deres lange holdbarhed, som gælder både med og uden vand. Blomsterne holder i ugevis, og de skal kun vandes sparsomt. Tidens planter er dem, som passer ind i den moderne bolig, og som er nemme at passe. Disse krav opfylder Queens® blomster i den grad, da deres gode holdbarhed giver dig en forårsdekoration, der på alle måder er nem at holde. Samtidig er deres yndige blomster ikke til at stå for.


 


 

Indkøbskurv

Total: DKK 0,00

Køb
--